Autoriseret vvs-installatør
ProVent er autoriseret VVS-installatør og har gennem årene udført alle former for VVS-arbejde for både private, erhverv og boligselskaber. Så om afløbet er stoppet, radiatoren i stykker eller vandhanerne skal udskiftes, kan vi udføre arbejdet.
Råd, vejledning og eftersyn
Vi lader gerne vores erfaring komme kunderne til gavn og hjælper derfor gerne med råd og vejledning i forbindelse med din VVS-opgave, så du kan være sikker på at vælge den rigtige løsning.
I alle byggerier findes der mange skjulte installationer, som med manglende vedligeholdelse kan forårsage store skader. Vi kan give dine VVS-installationer et eftersyn, så du ikke skal frygte for en kostbar vandskade eller andre kedelige overraskelser.
Badeværelser i totalentreprise
Et af husets vigtigste rum er badeværelset, hvor stil, kvalitet og funktionalitet skal forenes i en professionel løsning. ProVent har stor ekspertise inden for renovering og opsætning af badeværelser, så du er i gode hænder hos os.
Vi udfører ofte badeværelser i totalentreprise, hvor vi sammen med vores dygtige samarbejdspartnere inden for murer- og elektrikerfaget sikrer dig et resultat i højeste kvalitet.